Kollektivhuset Bella er en selvejende daginstitution. Det betyder, at institutionen er finansieret af Københavns Kommune, men drives af en forældrebestyrelse. Institutionen har SPIA som administrationsselskab. SPIA varetager lønudbetalinger og andre administrative opgaver i forbindelse med driften af institutionen.
Hvad er en selvejende institution?
- En selvstændig juridisk enhed, der har drift overenskomst med kommunen
- Institutionen er forpligtet på nogle kommunale beslutninger, men har samtidigt større frihed i andre beslutninger og pædagogiske metoder
- ledes i samarbejde mellem bestyrelse og daglig ledelse
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for:
- ansættelse af leder
- økonomi
- vedtægter
- overholdelse af faglige krav
Den pædagogiske leder står for den daglige drift og for at omsætte bestyrelsens beslutninger til praksis.
Bestyrelsens sammensætning
Forældrebestyrelsen består af minimum 5 medlemmer men også gerne flere:
1 Forperson : Anders far til Lasse på Team 2
1 Næstforperson : Malene mor til Ea på Team 2
3 Bestyrelsesmedlemmer : Josefine mor til Bobby på Team 2 - Johanna mor til Iben på Team1 - Andrea mor til Charlie på Team 2
1–3 Suppleanter: i øjeblikket har vi ingen
Som medlem af forældrebestyrelsen har du:
- mulighed for at præge institutionens værdier og pædagogik
- større indsigt i hverdagen i Kollektivhuset Bella
- tæt samarbejde med ledelse, medarbejdere og andre forældre
Der er valg til forældrebestyrelsen én gang årligt på et fælles forældremøde.
Hvis du er interesseret i at deltage, er du meget velkommen til at kontakte den pædagogiske leder og høre mere.