Trygge måltider med ro, fællesskab og madglæde
I Kollektivhuset Bella er måltiderne en vigtig del af børnenes hverdag. Måltidet er et sted med ro, nærvær og fællesskab, hvor børnene får erfaringer med mad, sociale relationer og selvhjulpenhed. Vi arbejder med inddragelsen i rutinerne, pædagogisk nærvær og stor respekt for det enkelte barn.
Hvorfor er måltider vigtige hos os?
Måltiderne er mere end mad. De er en del af børnenes læring, leg og dannelse. Gennem genkendelige rutiner skaber vi trygge rammer, hvor børnene kan:
- opleve fællesskab
- udvikle selvhjulpenhed
- få lyst til at smage og udforske mad
- øve sociale færdigheder
Vi tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og de rutiner, der allerede fungerer godt i børnegrupperne.
Forberedelse til måltidet
En god overgang til måltidet skaber ro og forudsigelighed for børnene.
Vi sørger for at:
- børnene har faste pladser (tilpasset den enkelte børnegruppe)
- rummet er gjort klar og indbydende
- toiletbesøg er afsluttet, og hænder er vasket
- der kan være en rolig fælles aktivitet før måltidet, fx: højtlæsning, en sang eller en leg
Dette hjælper børnene med at blive være klar til at sidde sammen omkring bordet.
Den voksnes rolle ved måltidet
De voksne spiller en aktiv og vigtig rolle under måltidet.
Vi:
- præsenterer maden og forholde sig nysgerrigt til maden og dets ingredienser.
- spiser sammen med børnene og viser, at vi også smager på maden
- støtter børnene i at sende service og maden rundt og hjælpe hinanden
- skaber dialog om børnenes leg, oplevelser og interesser
- giver plads til grin, leg og små eksperimenter med maden
- respekterer børnenes grænser for, hvad de kan lide og ikke lide
Måltidet er et socialt rum, hvor der er plads til både ro, nærvær og leg.
Selvhjulpenhed før, under og efter måltidet
Vi giver tid og støtter børnene i at gøre så meget som muligt selv – altid tilpasset alder og behov.
Børnene:
- hjælper med at dække bord
- øve sig i at bruge bestik, øse mad op, hælde vand og mælk op,
- rydder af efter måltidet: Eks. smider madrester i biospanden eller lægge bestik i spanden
Maddannelse og lyst til mad
Vi arbejder med børnenes maddannelse og nysgerrighed på smag.
Det betyder, at:
- Børnene opfordres til at smage på maden gennem leg og fællesskab fx: bygge sjove madder sammen med kammeraterne eller mærke på konsistensen.
- Børnene får tid til at vælge hvornår de klar til smage på maden. Eks. øse de forskellige dele af maden op på sin tallerken.
- Børnene lærer at sætte ord på deres smag, Eks. :“Det kan jeg ikke lide”- “Vi kan lide det samme”
Vi lægger vægt på gensidig respekt for maden og hinandens smag og grænser.
Samarbejde og kommunikation med forældre
Et godt samarbejde med forældrene er vigtigt for os.
Vi:
- informerer om vores måltidsprincipper
- beder forældre vælge kostkategori: vegetar -halal/fisk - kød/fisk
- anbefaler, at der kun medbringes én enkel sukkerholdig ting til fødselsdage
- tager løbende dialog om barnets trivsel og deltagelse i måltidet
- forældrebestyrelsen tager stilling til madordningen hvert andet år.
Køkken og madordning
Frokosten leveres af Foodsource, som:
- laver mad efter Fødevarestyrelsens 10 officielle kostråd
- ernæringsberegner alle måltider
- bruger sæsonens råvarer
- har ca. 90 % økologiske ingredienser
- gentager menuen 3–4 gange, så børnene kan vænne sig til nye retter
Forældre kan finde mere information og inspiration på Foodsources hjemmeside.
Dagens øvrige måltider
Udover frokost serverer vi følgende måltider (afhængigt af barnets alder):
- Morgenmad kl. 7.00–8.00
- havregryn og cornflakes med mælk
- Formiddagsmåltid (vuggestuebørn) ca. kl. 9.00
- brød med smør og frugt
- Eftermiddagsmåltid ca. kl. 14.00
- rugbrød med smør, frugt og/eller grøntsager
- Sen eftermiddag ca. kl. 16.15–16.30
- knækbrød og vand
- knækbrød og vand