Et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på børnene
I Kollektivhuset Bella er det fællesskabet, der gør forskellen. Vi arbejder hver dag for, at alle børn oplever sig som en værdifuld del af børnefællesskabet. Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor samarbejde, faglig udvikling og medindflydelse går hånd i hånd. Det skaber de bedste rammer – både for børnene og for medarbejderne.
Et stærkt arbejdsfællesskab
Vi tror på, at gode relationer og høj faglighed mellem kollegaer, skaber de bedste rammer for børnene. Derfor prioriterer vi et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det godt sammen.
Hos os får du:
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Et tæt samarbejde på tværs af huset
- En arbejdsplads præget af tillid, respekt og hjælpsomhed
- Fokus på at udvikle det gode samarbejde – hver dag
Indflydelse på hverdagen
Som medarbejder i Kollektivhuset Bella har du mulighed for at præge både din egen hverdag og udviklingen af huset.
Vi har en tydelig struktur i hverdagen, men inden for de fælles rammer er der stor frihed til at:
- Tage initiativ til nye aktiviteter
- Udvikle pædagogiske projekter
- Bidrage med idéer til hverdagen
- Sætte dit præg på børnenes læringsmiljø
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Høj faglighed og pædagogisk udvikling
Vi er nysgerrige på hinandens pædagogiske praksis og bruger aktivt sparring til at blive dygtigere sammen. Hos os er det naturligt både at bede om hjælp og dele sin viden med kollegaerne.
Vi arbejder løbende med at:
- Evaluere vores pædagogiske praksis
- Tilpasse læringsmiljøerne til børnegruppen og det enkelte barn
- Afprøve nye idéer og metoder
- Udvikle den pædagogiske kvalitet i hverdagen
Det vigtigste for os er ikke at gøre tingene, som de altid er blevet gjort – men at gøre det, der giver mest værdi for børnene.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe med stor interesse for pædagogisk udvikling og en leder, der prioriterer faglig sparring, har en åben dør og lytter til nye idéer.
Sammen får vi ting til at ske, finder muligheder og lykkes i fællesskab.
Inspiration og faglige input
Vi tror på, at vi udvikler os bedst gennem ny viden, refleksion og dialog.
Derfor prioriterer vi løbende faglig udvikling gennem:
- Personalemøder hver fjerde uge
- Faglige drøftelser om pædagogik og hverdagspraksis
- Personaledage og personaleweekender to gange om året
- Oplæg fra eksterne foredragsholdere
- Fælles refleksion over nye metoder, faglig viden, data og opmærksomheder
- Stuemøder hver anden uge
En god start for nye kollegaer
Vi ved, at en god opstart er vigtig. Derfor tilpasser vi introduktionen til den enkelte medarbejder.
Nogle har glæde af en følgeordning, mens andre har mere brug for faglig sparring eller mulighed for hurtigt at tage ansvar.
Hos os er der plads til både:
- Den nyuddannede eller uerfarne medhjælper, som har brug for trygge rammer
- Den erfarne pædagog/medhjælper, der ønsker at udvikle nye idéer og bidrage til den pædagogiske retning
Vi ønsker, at alle nye kollegaer får en tryg og god start og hurtigt bliver en del af fællesskabet.